Ikke kategoriseret

Tornado-tanker

8. januar 2018

 

Min hjerne er altid på overarbejde. Hus-projekter, blogindlæg, nye ideer og meget andet hvirvler rundt bag min pande. Kender I det?

Lige nu er jeg gået all-in på køkkenet herhjemme. Vi har siden vi flyttede ind, ønsket at vende det om. Lige nu har vi en køkken ø midt i det hele – vi vil hellere have et L-foret køkken, med masser af plads.  Køkkenet i sig selv, er jeg ikke blevet decideret uvenner med endnu – så vi renoverer bare – så kan vi skifte ud om nogle år eller 5.

Nicolai er en helt anden type. Han er velovervejet, pisse langsom beslutningstager, bekymret og fornuftig. På den måde supplerer vi hinanden godt; jeg tilføjer krudt i måsen på ham og han holder et reb og stødhegn om mig!
For jeg vil jo også gerne have bygget legestativet færdigt, malet gulve, renoveret vindfang, skiftet vinduer og vandskuret huset. Imorgen… Ej okay.. I år….Senest. Det når vi jo ikke. Hverken tidsmæssigt eller økonomisk. Så hvis nogen lige føler for, at smide en lille diskret check på 200.000 kroner min vej – så skal I altså ikke sidde og holde igen? Jeg lover, at de ikke går til dyremishandling eller børnearbejde! Det sidste ved jeg ikke om jeg kan overholde, for August deltager jo gerne.

Nå, men næste projekt bliver vores køkken og én ting er sikkert – vi SKAL have det her armatur fra Mosaikhjørnet.dk, som i øvrigt har de FINESTE ting til både køkken, badeværelse og indretning generelt.
Jeg glæder mig til at vise jer det – både før, under og efter!

Fik jeg i øvrigt nævnt, at tornadohjernen her skal starte på arbejde på ONSDAG! I overmorgen, onsdag! Hvordan forsvandt de 11 måneder?

Ikke kategoriseret

GIRLPOWER

5. januar 2018

 

De her seje business-kvinder kender jeg og de fortjener sgu et shout-out.

De er inspirerende, flittige og dygtige – på hver deres måde. Jeg tager hatten af for deres gå-på-mod, selvstændighed og tilgang til tingene.

 

Jeanne.

Jeanne er indehaver af @brammers.festmad og hun er for vild. Virkelig. Hendes personlighed, mad og koncept. Hun brænder virkelig for sit køkken og holder fast i sine principper og koncept, samtidig med at hun lader sig inspirere af nye ideer.
Jeg har haft fornøjelsen af at kende Jeanne siden sommeren 2017 og det er jeg DYBT taknemmelig for. Hun er den venligste og mest hjælpsomme kvinde jeg længe har mødt.
TAK.

 

Mie.

Mie (@mammarose) er stifter af Testfamilien. Hun har kæmpet og kæmper en brav kamp, for at få Testfamilien till at nå dertil, hvor den er idag – ved siden af sit almindelig arbejde! Det er fadme sejt!
Udover det, er Mie et dejligt, dejligt selskab. Jeg har haft glæden af hendes selskab nogle gange efterhånden – og jeg nyder det lige meget hver gang. Jeg glæder mig allerede til at tilbringe endnu mere tid med hende i 2018.

 

Gitte.

Fotograf Gitte G (@fotografgitteg) er mange ting; hun er dygtig, passioneret, inspirerende og sej! Første gang jeg rigtig mødte Gitte (udover et “hej” i børnehaven, hvor vores børn går), var til en fototgrafering af August, i forbindelse med institutionen. Jeg forventede ikke det store, da jeg tydeligt husker hvordan mine børnehave og skolebilleder så ud og hvordan de blev taget – “Hej. Klik.Farvel”.
Atmosfæren og Gittes tålmodighed var fantastisk, og vigtigst af alt – August følte sig tryg! Resultatet var fantastisk! Vi fik de fineste og afslappede (på den gode måde) billeder af August.
Udover det, er Gitte blevet en god gå-makker, snakke-makker og veninde.

 

Emilie.

Min barndomsveninde Emilie (@femmeemilie). Jeg har kendt hende i snart 30 år (shææææææt) og vi har, i vores voksne liv, altid bevæget os i forkellige retninger og universer, men altid fundet hinanden alligevel. Det tror jeg faktisk ikke jeg har kunne med nogen anden? Som børn var vi nærmest som søskende og kunne lege i dagevis og slås i timevis – lige som det skal være, med bedste veninder!
Hvis man følger Emilie på Instagram, kan man tydeligt se at hun har power – hun GØR det bare, mens jeg TALER om det. Hun sprang ud i livet som selvstændig, og det har hun fandme gjort godt. Jeg er stolt af dig

 

Louise.

Louise, bedre kendt som Lullu (@lullumor) er for sej! Hun er selvstændig frisør og styrer sin biks med stil, samtidig med at hun har sin lille søn (og mand selvfølgelig). Hun har store planer for sin biks, er enormt dygtig instagrammer og vanvittig sød! Jeg synes du skal besøge hendes salon på Vesterbro, næste gang du skal forkæle dit hår.
Jeg synes Louise er så MEGA sej og jeg tager virkelig hatten af for hendes arbejde og indsats!

 

Det var lidt fredags-kærlighed fra mig til nogle af de inspirerende business-kvinder, jeg er så heldig at kende! Kender du også nogle? Smid gerne en kommentar!

 

Ikke kategoriseret

But why #4

4. januar 2018

Det er på tide med en status over alle de ting i verden, jeg ikke fatter.

 

But why…

  1. Kører 98,5 % af alle pizzabude så stærkt? Seriøst, det er for vildt at de ikke slår flere ihjel.
  2. Siger unge mennesker, nu til dags, “sådan der” i alle deres sætninger? “Så var jeg bare, sådan der, mega sur”, “Så sagde jeg, sådan der, det skal vi ikke”. Er jeg bare gammel?
  3. Har man de der gennemsigtige plastik-duge? Nu får jeg sikkert et rap over nallerne, men hvorfoooor?  Man kan jo ikke se det flotte bord? Herhjemme bliver tingene købt, for at blive brugt. Får vi noget der kan ødelægge bordet, helt ekseptionelt meget, får ungerne en dækkeserviet under deres Royal Copenhagen tallerken – for dem må de også gerne spise af. Går de i stykker, går de i stykker.
  4. Er der kun 6 afsnit i sæson 4 af Black Mirror!? JEG ELSKER DEN SERIE! SE DEN! NU! Gå hjem fra arbejde immediately og  se den!
  5. Skal det være svært at finde et festlokale i Nordsjælland den 12/5.. Ja ja, konfirmation og sådan…Men come oooon…
  6. Får man de der post-preggy hårtotter? Mine er SÅ slemme foran ørerne.. Voks nu for fanden…
  7. Spiser man kun kransekage 1 gang om året? Holy maggastowly de smager godt jo!
  8. Kopierer 4 årige bare alt hvad man siger? August har henover julen tilføjet gloser som “Er du sindssvag, hvor er den sej”, “Det vil jeg ikke finde  mig i” og “Brug din snakkestemme, blev der sagt!” til sit vokabularium.
  9. Skal det være så dyrt at gå til noget, som voksen? Et Crossfit abonnement er jo pisse dyrt. Augusts håndbold koster 250 kr…… FOR EN HEL SÆSON!
  10. Er jeg ikke murer? Hvem kommer og vandskurer mit hus?

 

 

Sponsoreret indlæg

Den der glattebørste..

27. december 2017

Okay, jeg blev bombarderet! Jeg lagde en video op på min Instagram, min første by the way, som vakte en masse dejlig opsigt!

Der blev stillet spørgsmål, købt og rost.

Det hele drejer sig om den seje glattebørste fra Avezu! I kan se videoen her:

Den er så nem at bruge. Den varmer lynhurtigt, den har en dejlig lang ledning og den brænder IKKE hovedbunden. Har man et stritøre (ligesom mig) skal man dog lige passe på, at man ikke børster ned over det 😉

Den glatter håret vanvittig hurtigt – hurtigere end mit glattejern, og så ser det ikke så “stift” glat ud, som det ofte gør med et glattejern. Børsten er god og river ikke håret ud eller smadrer det!

For at det ikke skal være løgn, er det sat ned. MEGET ned! Før kostede det 1.099,00 men lige nu kan du få det for kun kr. 251,10 lige HER. Man skal ikke være noget matematisk geni for at regne ud, at det er et vanvittigt tilbud! SPAR 847,90 kroner!

Hvis du ikke ved hvad du skal bruge de 847,90 kroner på, kan du jo forkæle dig selv med nogle af Avezus andre lækre produkter, som f.eks. Clip On Extensions i fantastisk kvalitet! Hop gerne ind på Avezus Instagram profil og se hvordan de nemt påsættes!

 

Bliv endelig ved med at stille spørgsmål til brugen af glattebørsten! Rigtig godt nytår!

Ikke kategoriseret Sponsoreret indlæg

Julegaven til dem der har alt.

5. december 2017

 

Kender du RAM’N?

Jeg opdagede dem for et par år siden, inden August leverede dyrebar kunst til bopælen. Jeg så tydeligvis ikke alle de andre muligheder, som rammerne havde – så jeg lagde det hen.

Nu tegner August. Og han tegner de sjoveste tegninger, af små buttede mennesker og en sol med ivrige stråler. Jeg ville ønske at de alle kunne vises frem!

Jeg er ikke fan af tegninger på køleskabet. Det forstyrrer mit øje (hjemme hos mig selv, that is) og jeg synes det roder.

Så jeg søgte et alternativ!

Her kom jeg i tanke om RAM’N!

Det er de sejeste rammer, i den lækreste kvalitet! Der er tænkt over detaljer og formålet! De er nemlig lavet sådan, at de via en trykplade, kan opbevare 50 tegninger, ugeplaner, madplaner, opskrifter osv.!

For at vende tilbage til kvaliteten, kan jeg fortælle at alle rammer er lavet i det fineste træ, produceret i Danmark og hjernerne bag konceptet går IKKE på kompromis. De er så søde og dygtige og har virkelig tænkt over de mindste ting. Vidste du f.eks, at RAM’N kan van vendes på væggen? Så det er fuldstændig ligegyldigt, om du får en lodret eller vandret tegning! Dét er altså smartere end smart! Eller hvis du vil skifte familie-portrætterne ud løbende – så skal du heller ikke tænke over formatet. Lige noget for sådan en tornado-type som mig, der jævnligt bytter ud!

De flotte rammer kommer i flere farver og træsorter – og både med og uden akrylkant.  Så der er altså noget for en hver smag!

På nedenstående billede sidder Mollie med en ramme, med en neon farvet akryl-kant og I kan se nogle andre kanter ved siden af hende. Det er jeg altså også ret vild med – her skiller den sig ud fra de traditionelle rammer.

Jeg elsker at følge sådanne virksomheder, der starter fra bunden, stiftet af ildsjæle og nogle, som VIRKELIG brænder for deres produkt. Jeg glæder mig til at se RAM’N vokse endnu mere – for det kommer det til!

Hop over og følg dem på Instagram: @ramndk – I vil ikke fortryde det!

 

Indeholder reklamelinks

RUBBERDUCK

5. november 2017

Der var flere der spurgte til min story på Instagram forleden, da jeg havde besøg af Rubberduck. Dét kan jeg godt forstå – for det er SERIØST smart! Læs min anmeldelse her:

 

Verden er lige blevet dét nemmere!

I onsdags havde jeg fornemt besøg af Rubberduck. Rubberduck er et smart nyt koncept, hvor du med få klik i deres app, kan bestille tid til dækskifte – lige hvor DU ønsker det!

Få det fikset mens du er på ferie, på arbejde eller i weekenden – du vælger selv! Og bedst af alt – prisen er den samme, uanset hvor på Sjælland du befinder dig, og hvornår du vælger de skal komme forbi! 499,00 bobs og du slipper for at skulle på værkstedet.

De tager gerne dine dæk med til opbevaring, eller sætter dem i garagen, bagagerummet eller lignende – det er så nemt!

Deres app er enormt nem at manøvrere rundt i og alt er gennemskueligt! Ingen hemmelige gebyrer og skjulte betingelser!

Du får notifikationer, når din mekaniker er på adressen og når din bil er klar. Efter dækskiftet opdaterer mekanikeren info om dækkene på app’en, hvor du kan følge med i hvordan det står til med hvert dæk.

Der er også mulighed for at bestille service eller købe dæk, via app’en.

Betjeningen er i top, søde medarbejdere og frisk kundeservice – lige noget for en utålmodig hystade, som mig!

Vi er totalt fans herhjemme og vi kommer aldrig til, at køre på værkstedet for at skifte dæk igen (og vi får aldrig gjort det selv). Det er så smart, at det kan blive fikset mens jeg sidder på kontoret, så jeg slipper for at gå tidligere eller møde senere, fordi lige at skulle et smut på værksted.

Man kan også koordinere med sine kollegaer, så Rubberduck fikser alle jeres biler, mens I arbejder. Smart ik’?

 

For flere oplysninger klik HER!

 

Ikke kategoriseret

at miste, del II

25. oktober 2017

Først, vil jeg gerne takke jer for modtagelsen af del I– hvor er I bare søde og dejlige allesammen. TAK.

 

Nu til det følelsesmæssige og reaktionerne.

I tiden efter, havde jeg ingen synderlig reaktion (som jeg husker det –  correct me if I’m wrong, mor). Selvfølgelig var det anderledes og den ting der fyldte mest hos mig, var sproget. Hvordan gjorde vi nu det? Jeg talte altid engelsk med min far og som oftest dansk med min mor, når vi var alene – sammen talte vi altid engelsk. Hvad nu? Det var da mega mærkeligt, at skulle tale engelsk derhjemme uden min far, når vi begge kunne dansk.

Vi blev enige om at tale dansk ude, men forsøge at tale engelsk derhjemme – mest for at jeg kunne holde det ved lige.

Det varede ikke mange dage før det blev glemt. Danish, it was.

Min mor gjorde mig ofte opmærksom på, at jeg ALTID kunne tale med hende, spørge hende om min far og græde ud, hvis jeg fik brug for det. Men det kunne jeg ikke lide. Jeg ville for alt i verden ikke rippe op i det, så hun blev ked af det. Derfor brugte jeg min moster. Når jeg besøgte hende, stillede jeg hende ofte spørgsmål om min far, det der var sket og vi fik lange, gode snakke om det.

Hverdagen fortsatte og selvom jeg stadig den dag idag, slet ikke kan rumme og forstå, hvad min mor dengang gennemgik, mærkede jeg det ikke. Jeg voksede op i et trygt og fantastisk hjem. Tak mor, jeg skylder dig alt.

Min første, og faktisk nærmest eneste, reaktion ramte mig pludseligt. Ganske forventeligt af et barn, som lige har mistet den ene forælder (og sin mormor året inden); jeg var rædselsslagen for at miste min mor.

Det blev udløst af en misforståelse. Jeg var på fritidshjem og min mor havde ringet og bedt dem sende mig hjem, på et givent tidspunkt. Det tidspunkt blev misforstået og jeg blev sendt hjem til et tomt hjem. Pyt, tænkte jeg – hun kommer om lidt. Men det gjorde hun ikke.

Minutterne gik og hvad der føltes som timer efter, løb jeg grædende tilbage til fritidshjemmet og her tog unge Kjeld imod mig (ja, der var også gamle Kjeld). Vi skal lige huske, at det her var før mobiltelefoner, så Kjeld ringede til min mors arbejde og fik at vide, at hun var på vej hjem nu. Han beroligede mig og jeg kan huske, at jeg fandt stor trøst hos ham flere gange efterfølgende. Tak Kjeld, og de andre fantastiske voksne på fritidshjemmet, som var der for mig.

Den episode startede en lavine af panikanfald og en frygtelig tid for min stakkels mor, som knap kunne gå på WC uden tidsbegrænsning.

Hvis vi var ude at handle, fulgte jeg hende som en hæmoride – hun måtte IKKE hente noget uden mig og jeg husker tydeligt en episode i OBS, hvor hun ville hente en ekstra indkøbskurv. Den vi havde i forvejen var fyldt, så hun bad mig blive stående ved den, mens hun hurtigt hentede en ny. Det.Kunne.Jeg.Ikke. Jeg fik koldsved, følelsen af immediate skidemave og jeg græd. Min mor kom hurtigt tilbage, tog mig med og måtte håbe på, at vores varer stadig stod der når vi returnerede. Kæft, hvor må det have været irriterende.

Jeg styrede mine panikanfald ved hjælp af text-TV. Eller, text-TV styrede mine panikanfald. Havde min mor sagt “jeg er hjemme kl. 15”, og uret oppe i text-TV’s højre hjørne viste 15:00:01, gik jeg i panik. Jeg prøvede at beherske det, men panikken overtog hurtigt og jeg ringede til min moster. Efter en beroligende snak, bad hun mig altid ringe igen om 15 minutter, hvis min mor ikke var kommet. Det var hun altid.

På med skoene og så løb jeg ellers op for enden af vejen, hvor jeg panisk stod og ventede på hende. Selvom klokken kun blev 15:02:41 var min verden ramlet. Jeg ænsede ikke folk omkring mig. Jeg fokuserede bare på at se en grøn Hyundai Accent komme kørende imod mig.

Det varede længe. Lige indtil min mor end dag fik sagt “jeg er senest hjemme kl. 16″. Ordet senest  gjorde hele forskellen – for os begge, tror jeg.  Senest tillod nemlig min mor at holde for rødt, tisse af inden hun forlod arbejdet eller handle en liter mælk med hjem, uden at jeg blev bange.

Jeg bad aftenbøn hver dag. Jeg havde min helt egen måde at starte bønnen. Delvist noget fra Min Søsters Børn og noget jeg selv havde bikset sammen. Jeg bad til at jeg ikke skulle miste flere og jeg bad til, at min mor var glad.

Gik tingene ikke som jeg forventede, blev jeg vred på Gud! Hvorfor mig? For et par år siden, var der en der sagde til mig, at Gud skæbnen kun giver de sværeste opgaver, til sine stærkeste soldater. Den tager jeg med mig, troende eller ej.

Oveni det, fik jeg under et familiebesøg i England tilføjet en dum vane. Min kusine fortalte mig om en remse, man skulle sige hver gang man så en ambulance, mens man skulle holde fast i kraven på sit tøj.

– Hold your collar, never follow, never come to our house (or my family’s). Jeg tilføjede selv det i parentesen.  Den remse hauntede mig i MANGE år. Vi taler ikke 2-3 år her, men nok nærmere 10-12 år. Det udviklede sig fra, at jeg sagde den én gang, til at jeg skulle sige den 3 gange.  Sygt? Ja! Men jeg turde simpelthen ikke stoppe, for tænk nu hvis? Jeg blev iøvrigt rigtig god til at skjule mit lille ritual. Jeg mistede både min morfar og moster i årene efter, så den lorte remse hjalp jo ikke en skid.

Panikanfaldene stilnede af, men jeg havde dem med i bagagen. Jeg har dem stadig.

Jeg er bange for at miste. Jeg har aldrig været jaloux, selvom det nok virker sådan, når man beder sine kærester skrive en SMS, hver gang de går et nyt sted hen, når de er i byen med vennerne. Jeg ville bare vide, om de var okay og hvor de var. Nicolai har også været igennem møllen.

Det går bedre nu. Det er stilnet helt af efter jeg fik børn. Måske fordi de er min primære bekymring nu? Ikke at jeg er ligeglad med at miste andre, men at beskytte dem, overgår bare følelsen af konstant bekymring for andre.

Jeg er ret nervøs for, om det dukker op igen når mine børn bliver ældre. Tør jeg lade dem gå alene i skole, til legeaftaler og senere i byen? Vi får se.